Kært barn har mange navne – det samme gælder for kørselsgodtgørelse. Kørselsgodtgørelse, befordringsgodtgørelse og kilometerpenge dækker alle over det samme: en skattefri godtgørelse du kan udbetale til dig selv som selvstændig, eller til dine medarbejdere, for antal kørte kilometer i privat køretøj til erhvervsmæssige formål.

 

Det er ikke alle virksomheder, der har mulighed for, eller ønsket om, at stille biler til rådighed for deres medarbejdere. Kørsel i privat bil til erhvervsmæssige formål er derfor ikke en ny udfordring. Men har du styr på reglerne for kørselsgodtgørelse?

 

Hvad er kørselsgodtgørelse?

Kørselsgodtgørelse er en skattefri godtgørelse, du kan betale til dine medarbejdere eller dig selv, for de kilometer, der køres i privat køretøj til erhvervsmæssige formål. Du skal som arbejdsgiver sørge for, at dine medarbejdere opfylder SKATs betingelser for udbetaling af den skattefrie kørselsgodtgørelse. Det er også dig, som skal sørge for indberetning af den udbetalte skattefrie kørselsgodtgørelse for dine medarbejdere.

 

Hvornår kan du få kørselsgodtgørelse?

Som beskrevet før, så kan du få kørselsgodtgørelse når du kører i dit private køretøj til erhvervsmæssige formål. Eksempler på disse kan være følgende:

  • Kørsel til/fra kundemøde
  • Kørsel mellem to eller flere arbejdspladser for samme arbejdsgiver
  • Ture på posthuset
  • Kurser, foredrag etc.

 

Dette var blot nogle få eksempler. Helt overordnet er det alle erhvervsmæssige formål, hvor du eller dine medarbejdere kan modtaget skattefrie kilometerpenge for.

 

Skattefri kørselsgodtgørelse 2020: de nye satser

Som det så ofte sker, så ændrer sådanne satser sig fra år til år. I år er kørselskilometerne faldet en smule i forhold til 2019. Se alle satserne her:

ÅrFor de første 20.000 kmFor kørsel over 20.000 km
20193,56 kr. pr. km1,98 kr. pr. km
20203,52 kr. pr. km1,96 kr. pr. km

 

 

Kontrol som arbejdsgiver

Der er mange ting du skal kontrollere som arbejdsgiver, når du skal udbetale et skattefrit beløb som kørselsgodtgørelse. Hvis ikke du har styr på disse, kan du risikerer, at medarbejderen bliver beskattet af hele beløbet. Her er en oversigt over, hvad der skal kontrolleres fra arbejdsgivers side:

  • Medarbejderens navn
  • Medarbejderens adresse
  • Medarbejderens CPR-nummer
  • Kørslens erhvervsmæssige formål
  • Dato for kørslen
  • Rejsens start- og sluttidspunkt
  • Antal erhvervsmæssige kørte kilometer
  • Kørslens mål og eventuelle delmål
  • En beregning af kørselsgodtgørelsen – herunder de anvendte satser

 

Det er som sagt ekstremt vigtigt, at disse faktorer bliver kontrolleret og håndhævet korrekt. Hvis ikke risikeres det, at hele det udbetalte beløb, hvad end det er til dig eller til en medarbejder, bliver fuldt beskattet.

 

Uoverskueligt? Lad os hjælpe!

Hvis du synes, at opgaver som dette virker uoverskuelig og uoverkommelig, så kan vi hjælpe. Vi hos Optimizor.dk er specialiserede i at hjælpe virksomheder i alle størrelser med deres regnskaber, bogføring, lønadministration m.m. Kontakt os i dag til en uforpligtigende samtale om, hvad vi kan gøre for din virksomhed.